Tyverialarm kan sikre den gode julestemning

Julen er hjerternes, glædens og indbrudstyvenes fest. Mens vi farter land og rige rundt i juledagene, for at besøge venner og familie, er det desværre højsæson for indbrud i vores hjem. De mange huse og lejligheder, som står tomme omkring juleferien, frister desværre mange indbrudstyve, og der bliver begået langt flere indbrud end normalt i julen.

Der er flere metoder til at holde indbrudstyven væk fra dit hjem. Enten kan man få et abonnement hos fx. Falck eller også kan du vælge selv at blive vægter på dit eget alarmsystem. Fordelen ved ikke at betale abonnement giver sig selv – Det er langt billigere. Ofte koster det 300-450 kr pr. måned at have alarm hos et kendt vagtselskab med udrykning. Dette kan give en god sikkerhed, men desværre tager det ofte 1-2 timer før vagtselskabet kommer ud til et indbrudsramt hus. Selvom vagtfirmaet skulle nå at rykke ud mens tyven stadig er i huset, observerer vagten normalt blot tyven fra afstand, og søger for at lukke huset af efterfølgende. Det kan være en god løsning for nogle, men for mange er det månedlige abonnement til vagtselskabet en stor udgift, som man let kan fravælge.

Fordelen med en alarm uden abonnement er selvfølgelig, at du sparer et stort beløb til et vagtselskab måned efter måned. Abonnementer hos vagtselskaber på fx 350 kr pr måned løber op i hele  4.200 kr pr. år eller 21.000 på 5 år!

Nabohjælp

Et fælles værn blandt naboer, som holder øje med hinandens boliger. Med nabohjælp kan man let få et ferieramt hus til at se beboet ud. Få fx. naboen til at parkere deres bil nr. 2 i din indkørsel eller fylde skrald i din skraldespand. Hvis det sner, er det også en god ide at få sat nogle forspor i sneen rundt om huset.

Tips til at undgå indbrud

Hvis du trækker dine gardiner helt for ser det netop meget mistænkeligt ud for tyven, så undgå gerne dette. Fjern til gengæld værdigenstande, så det ikke frister hvis tyven kigger ind udefra.

Man kan aldrig sikre sig mod indbrud i private hjem, men ved at få en alarm og følge almindelig sund fornuft, kan man stresse og gøre det meget mere tidskrævende og besværligt for indbrudstyven.