Nytår
Hvert år fejrer hele verdenen, at vi nu går ind i et nyt år og dette er der særlige traditioner for. Afhængig af hvor man er i verdenen, vil der være forskellige fejringer af nytåret. I Danmark kan vi godt lide at fejre nytåret med familie eller de nærmeste venner. Man spiser god mad sammen og der er købt ind til de årlige nytårsraketter, der skal skydes af klokken 00.00 og børnene har fået deres eget børnekrudt. Traditionelle ting såsom at høre Dronningens nytårstale er også noget mange danskere går rigtig meget op i og ligeledes at høre statsministerens nytårstale. De bliver hvert år sendt direkte fra DR1 og TV2, som er de to største tv kanaler i Danmark.
Mange klæder sig fint i tøjet, hvor mændene har jakkesæt på og damerne har deres fine nytårskjoler med mange pailletter, der glimter i mørkets skær og lysene fra de mange raketter på himmelen. Børnene har fået deres fineste festtøj på og alle er klar til en festlig og gladelig fejring af det nye år i selvskab med ens bedste venner eller familie.
Nogle vælger at holde deres nytårsaften derhjemme, mens andre har en fast tradition om at holde den ude. Vælger du at holde din nytårsaften ude, skal du være opmærksom på, at du skal være ude i god tid i forvejen. Der er nemlig mange, der gerne vil holde nytår ude, så de bl.a. slipper for oprydningen bagefter, hvor de mange tømmermænd har sat ind. Der er det væsentligt nemmere, at holde ens nytår ude, så du dermed blot kan hoppe på hovedet i seng, når du er kommet hjem efter en festlig fejring i byen.
Flere og flere danskere vælger også, at fejrer deres nytår i udlandet. Det kunne både være i andre større byer i verdenen, såsom Las Vegas eller Berlin. Nogle vælger også en helt anden destination, som Thailand hvor der samtidig er masser af sol, så man nærmere ser det som en ferie, fremfor en fejring af det nye år. Du kan dog selv vælge, hvilken destination som du ønsker at rejse til for at fejre nytåret. Det kan være en helt speciel ting, at se hvordan man f.eks. holder nytår i Kina eller i andre verdensdele. Vi har alle forskellige traditioner og ingen fejrer nytåret ens.
Hold derfor dit nytår i selskab med dine venner eller familie. I byen eller hjemme hos jer selv eller en anderledes oplevelse, kunne være at prøve og holde nytår i et helt andet land og måske en helt anden verdensdel. Mulighederne er mange og det er blot med at gribe dem og forsøge sig.