Køb juletræ online
Når du køber dit juletræ online, kan du oftest vælge mellem forskellige størrelses intervaller, og derefter vælge levering hjem til din hoveddør. Enkelte steder endda helt ind i stuen.
Her går du naturligvis på kompromis med, at du faktisk ikke selv kan vælge det fysiske træ og hyggen i forbindelse med udvælgelsen, men for mange er det nemt at bestille sit juletræ online og få træet leveret.
De mange fordele er bl.a. at du ikke skal køre ud efter træet og ofte er træet billigere online, da der ikke skal betales leje for en stadeplads. Du skal ikke leje trailer for at kunne køre med træet, eller alternativet have træet stoppet ind i din bil, med det resultat at der er stride grannåle og harpiks overalt. Du skal ofte ikke selv bære dit træ op på 6. sal, og derefter skylde en rengøring af opgangen.
Hvor ofte har du stået i et supermarked, byggemarked eller en stadeplads, for at købe et juletræ, og rent faktisk fået kyndig vejledning i pasning og pleje af træet? Oftest er der slet ikke tid til den slags kundepleje, i den travle tid, hvor købet af juletræet bare bliver til noget vi alligevel har prøvet mange gange før, og bør vide hvad vi går ind til.

Indhold
En tidsrøver
For mange familier, er juletræsjagten naturligvis en vigtig del af juleforberedelserne og julehyggen. De kender måske endda et sted hvor de selv kører hen og fælder deres helt eget håndplukkede træ. Og så er der alle de andre, mange hundrede tusinder af familier, hvor dette er noget der skal overstås, og som man helst vil være foruden.
Måske har man ikke en bil, eller man kører i en bil, som på ingen måde er stor nok til et træ. Man vil hellere bruge sin tid på at bage julekager, købe julegaver eller lave jule konfekt. Desuden gider man heller ikke stå ude i kulden og gennemgå træerne, for at finde det pæneste. Alle disse mennesker vil med fordel bruge en online julehandel, og slet ikke røre en finger selv i processen.
Råd og hjælp
Når du finder en online butik som specialiserer sig i at sælge juletræer, kan du i ro og mag fra dit hjem, læse dig til gode råd og ligende til at holde dit træ bedst muligt.
Vidste du f.eks. at et juletræ ikke må komme ind ude fra kulden, og direkte ind i stuen? Risikoen for at træet taber nålene stiger betydeligt herved, da træet får et temperatur chok. Vidste du at dit juletræ bør stå i vand?
Vidste du at når et juletræ er blevet fældet er det stadig levende, og ligesom når vi skærer os på en kniv, så bløder det. Efter noget tid vil blodet størkne og lukke såret. Det samme gør juletræet, for her træder der harpiks ud af de fine porrer, som lukker hullet som et plaster. Efter noget tid kan det være nødvendig at man skærer en skive af forneden på træet, så kan de fine porrer åbnes igen, og juletræet igen kan suge vand op.
Bæredygtighed
For at alt dette ikke skal være nok, så har nogle af de online juletræsbutikke et koncept, som bygger på bæredygtighed. Når du køber et juletræ i dit supermarked eller lignende steder, så har træet allerede været fældet i november, og der er fældet rigtig mange træer. Der vil altid være spild når så mange træer skal fældes på en gang.
Hvis du vælger en online handel, så fældes dit træ oftest først når din bestilling er gået igennem, og dermed mindskes spild væsentligt. Samtidig er der en trend som hedder, at for hvert solgt træ, plantes efterfølgende et nyt. Dermed er der konstant balance.
Fri levering – i hele landet
Juletræer i online handel er som sådan ikke et helt nyt koncept. Der findes gartnerier som allerede i et par år har haft en online butik med handel af juletræer, dog kun med levering i de mindre lokalområder. Men som noget helt nyt opstår nu online butikker dedikeret til juletræer og hvad dertil hører (julepynt, jyletræsfod m.m.) som tilbyder levering i hele landet, og ofte med fri fragt.
Du skal altså ikke betale ekstra, selvom du måske skal have leveret 15 kg juletræ til centrum af København eller til Skagen.