Coca cola og julemanden

Coca Cola og Disney står bag Julemanden som vi kender ham

Julemanden udseende er stort set blevet dikteret af Coca Cola Company i USA i 1931.

Lige som konkurrenten Pepsi Cola, blev Coke solgt som en slags vidundermedicin med mange mirakuløse virkninger.
Ordet Coca henviser til drikkens formodede indhold af et velgørende udtræk fra kokanødden. Men ikke til kokain, som mange fejlagtigt tror. Med tiden blev Cola en mere alment udbredt læskedrik og selskabets bestyrelse besluttede at man også ville få børn til at drikke cola.
Navnet Pepsi kommer ligefrem af det engelske (lægelatinske) ord for mavesår – peptic ulcer.

Som led i den påtænkte markedsføring, blev svensk-amerikaneren fra Chicago, reklamemanden Haddon Sundblom, sat til at udforme en mere børnevenlig coladrikkende julemand i firmaets farver.
Han farvede kåben Coca Colarød og gav den Coca Colahvide pelskanter. På samme måde fik Santa sin næsten Coca Colarøde teint og sit CocaCola hvide skæg.

Sundbloms Santa var nærmest medlem af familien, en hyggelig legeonkel. Han var høj, kraftig, munter og menneskelig. “Santa blev en fyr af rigtig kød og blod” siger Mooney. “Hans menneskelighed gjorde ham til et bedre symbol på kærlighed, venlighed og det at give”.

Året efter, 1932, kom den første af Walt Disney’s klassiske tegnefilm om Santa’s værksted. Der kom flere de følgende år, alle med samme slags julemand som Sundblom havde tegnet til Coca Cola.
Først efter 2. Verdenskrig kom disse film til Danmark. Den første blev vist i 1947.

Sundbloms Julemand har markedsført den rød-hvide cola for børn siden julen 1931. I næsten 35 år brugte Coca Cola Sundbloms tegninger i sin markedsføring i trykte og elektroniske medier i hele verden. Med den stigende amerikanske indflydelse verden over, især efter 2. Verdenskrig, blev den ganske verden efterfølgende også udsat for Coca Colas reklamer.
Haddon Sundblom døde i 1976, ti år efter at han malede sit sidste julenissemaleri.

Julemandens brandværdi

Coca Cola’s reklamer har været stærkt med til at brande Julemanden i hele verden, og standardisere hans udseende og væremåde på globalt plan.
Et britisk analyseinstitut gætter på julemandens værdi som brand ligger på hele $1,6 billioner = $1.600.000.000.000!
Apple’s værdi ligger “blot” på sølle 87 mia. dollar = 87.000.000.000.

Thomas Nast formgiver Julemanden

Coca Colas tegner Haddon Sundblom, der fastlagde Julemandens udseende i 1931, havde selvfølgelig kigget i tidligere afbildninger af Santa Claus, og han fortæller selv at det var en tegning af den bayerskfødte tegner Thomas Nast der blev hans inspiration. Her ser man en lille sammenkrøben dværgagtig Santa, en trold nærmest, på vej hen over taget mod skorstenen med sin gavesæk, mens hans rensdyr står og venter.

I 33 år, fra 1852-85 tegnede Nast, der ellers ernærede sig som politisk satiretegner, juletegninger for det udbredte ugeblad Harper’s Weekly. Karrieren begyndte med at han fik til opgave at illustrere en historie hvor den hollandske helgen Sinterklaas kommer med julegaver til børnene via husets skorsten. Da Nast ikke havde den fjerneste anelse om hvordan St Nicholas så ud, blev det snarere hans bayerske barndoms trolde der blev forlægget. Efterhånden lærte Nast dog også at tegne en mere mandshøj Santa.

Lignende indlæg

  • Juletræet

    Juletræs traditionen stammer fra Tyskland, og blev første gang beskrevet i 1605, hvor en ukendt forfatter fra det sydlige Tyskland skriver, at juleaften rejser man grantræer i stuerne, hvor på man hænger roser, der er klippet af mange farvet papir, æbler, oblater, flitterguld og sukker. Flere andre tyske forfattere og digtere har beskrevet julen og…

  • Juletraditioner

    Julen er oprindeligt en kristen højtid, men rigtig mange af os holder i langt højere grad jul grundet traditioner end tro. Traditioner er det, der holder sammen på os. Som folkefærd og som familier. Genkendeligheden i december giver en ro og tryghed, som de fleste holder af og værdsætter. Især børnene nyder at se frem…

  • Juleevangeliet

    Lukasevangeliet Kapitel 2, vers 1-20 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra…

  • Brandsikkerhed: Brandråd

    Tænd levende lys med omtanke For de fleste mennesker er julemåneden den travleste periode i årets løb – og det gælder også for brandfolkene ved landets brandvæsener. I forhold til en gennemsnitsmåned har brandvæsenet op til en tredjedel flere udrykninger i december. De mange ekstra brandudrykninger skyldes først og fremmest uheld og uforsigtighed i forbindelse…

  • Hvid Jul i Danmark

    Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt at mere end 90% af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen. Men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm. Julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til…

  • Advent

    (Latin: Adventus, der betyder ankomsten, eller han kommer) Advent er de fire søndage før jul. Altså søndagene op til den 25. december. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne dag også fjerde søndag i advent. 1. søndag i advent er kirkeårets nytårsdag og falder ifølge det ovenstående på søndagen i ugen fra 27. november…