Om Julen

Jul er en årlig højtid i kristne og sekulære lande, der bygger oven på en fejring af midvinteren. For kristne er den en fejring af Jesu fødsel. Fødselsdagen er af kirken sat til den 25. december. I Danmark foregår den primære fejring aftenen før, juleaften, den 24. december. Dette kommer af den gamle nordiske tidsregning, hvor dagen begynder ved solnedgang. Julehøjtiden kombinerer ofte fejringen af Jesu fødsel og forskellige andre sekulære traditioner, som for nogens vedkommende var influeret af en oprindelig fejring af midvinter.

Selve højtiden forberedes fire søndage før d. 25. december: fra advent hvor Herrens og julens komme ventes. Dagen før juleaften kaldes lillejuleaften. Nogle kristne kirker bruger den julianske kalender. Hos dem vil julen for tiden falde den 6. januar ifølge den gregorianske kalender.

Julen indbefatter en lang række traditioner, som varierer fra land til land. Gennemgående moderne traditioner indbefatter krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortællinger om julemanden og at mange skriver julekort til venner og familie med ønsker om “Glædelig jul og godt nytår”.

De traditionelle julefarver er grangrønt, snehvidt og hjerterødt.

Historie

Det danske ord jul stammer fra det hedenske jól. Dengang fejredes midvinteren med store mængder sul og mjød. Festerne blev typisk holdt i januar og hed jól (oldnordisk), yule (engelsk) og joulu (finsk). Der er flere teorier om, hvor ordet kom fra. Den sandsynligste er, at det kommer fra indoeuropæisk: årets drejning; ved midvinter ser man frem til at lyset vender tilbage, og der er gået et år siden sidste gang, det skete. Mange mener, at det samme ord som et hjul (der drejer under en vogn).

Omkring 300 e. Kr. fastlagdes Jesu fødselsdag til den 25. december, der også var tiden for epifani-festerne. Da kristendommen i vikingetiden kom til Norden, smeltede de hedenske juleskikke sammen med den kristne jesusfejring, og navnet jul blev bibeholdt, selv om kirken prøvede at indføre navnet kristmesse (som det engelske “christmas”).

Den kristne Jul

Da den kristne kirke skulle få befolkningen til at fejre Jesu fødsel, samlede den fejringen af midvinteren og fødslen. Det vides ikke hvornår den historiske Jesus blev født, omend astronomiske iagttagelser kunne tyde på et foråret i årene omkring år 4 f.Kr. eller snarere før vor tidsregning.

Jul fejres Danmark i dagene omkring juleaftensdag den 24. december. Dvs. lillejuleaften (23. december), juledag (25. december) og 2. juledag (26. december). Dertil bliver samtlige dage i december brugt til at tælle ned til den store dag. Endelig er det vigtigt at tilføje, at det først bliver jul, når Jesus fødes, men at julen varer helt til hellig tre konger d. 6. januar.

Jehovas Vidner fejrer ikke jul. En lignende holdning fandtes i England i det 17. århundrede, hvor puritanerne fik forbudt julefesten. Fra 1644 til 1656 forsamledes parlamentet med fuldt overlæg den 25. december. Historikeren Penne L. Restad fortæller, at “præster som prædikede om Jesu fødsel, risikerede at komme i fængsel. Kirkeværger kunne få bøder for at pynte kirken til jul. Det var lovbefalet, at forretningerne skulle være åbne i julen som på almindelige dage.”

Juletraditioner

Der er mange juletraditioner, som er forskellige fra land til land, fra region til region – ja, fra familie til familie, samt især fra tid til tid, da traditioner bestemt ikke er statiske.

Julemåneden

December kaldes også julemåneden, selv om den ret beset mere er advent end jul. Der er mange traditioner forbundet med julemåneden:

* Åbne julekalendere og tænde kalenderlys.
* Se tv’s julekalendere
* Gå til julefrokoster med fx arbejde, familie eller foreninger
* Bage julekager og lave julekonfekt
* Flette julehjerter, lave kræmmerhuse og andre juledekoration
* Pynte op med kravlenisser, juledekorationer osv.
* Pynte juletræ, der måske er fældet i skoven

Lillejuleaften

Lillejuleaften den (23. december) er aftenen før juleaften. Den har ingen bibelsk betydning. Men nogle danske familier har traditioner for lillejuleaften:

* Pyntning af juletræet
* Stege and til juleaften
* Koge og spise risengrød, hvor resten kan bruges til risalamande juleaften
* Synge for døren
* Spille pakkeleg

Juleaftensdag

Juleaftensdag (24. december) er ikke en officiel helligdag, men de fleste har alligevel fri. Dagen går for mange med at forberede juleaften. En del bruger dagen på at;

* Se Disney Juleshow
* Se afslutningen af TV-julekalenderne
* Pynte juletræet eller pakke gaver ind
* Gå i kirke

Juleaften

Juleaften (24. december) er aftenen før juledag. Dagen kaldes juleaftensdag.
Mange danske familier har traditioner for juleaften. De mest udbredte er at:

* Spise stegt and, kalkun, gås eller flæskesteg, evt. kombineret med medisterpølse og/eller grønlangkål.
* Spise risalamande med varm kirsebærsovs til dessert eller risengrød med kanel, som både kan spises som forret og som dessert og i den forbindelse uddele en mandelgave til den heldige finder af mandlen.
* Danse omkring et pyntet juletræ, mens der synges julesalmer og julesange.
* Dele gaver ud, som har ligget under juletræet.

Juledag

Juledag er 25. december.
I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne pakkes ud julemorgen (juledags morgen).

I Danmark er juledag den store familie-julefrokostdag eller ren afslapning.

Anden juledag

(Sankt Stefans dag) er 26. december. I Danmark er det endnu en familie-julefrokostdag eller afslapning.

Kilde: Wikipedia.org