Jul i Norden

Jul i Sverige

1. december
Adventskalenderen åbnes
Første søndag i advent
Mange går til højmesse for at hører julebønnen med Hosianna. Man tænder det første af de 4 lys i adventsstaken, og man hænger adventsstjärnen op i vinduet. Nogle køber en adventsgran, en gran der er så lille at den kan stå på et bord.

Op under jul
En lingonkrans (tyttebær) pyntes med røde bånd og hænges på entrédøren. Mange har et udendørs juletræ med elektriske lys. Mange bager, specielt pepparkakor og safransbröd.

13. december
Tidligt om morgenen vækkes man af en hvidklædt luciabrud med lys i håret, som kommer med en bakke med kaffe, lussekatter og peberkager. Det meste af lussefejringen foregår dog uden for hjemmet. Man begynder den dag at drikke glögg.

23. december (Dan före Dopparedan)
Man pynter juletræet, og nogle sætter julekrybben op.

24. december Julafton (Dopparedan)
Mange svenskere går i kirke juleaftensdag. Man sætter lys på sine kæres grave. Julefrokosten kan bestå af et stort koldt bord med sild, saltmad, pølser, flæsk og med julskinkan og juldoppet som måltidets højdepunkt. Om aftenen spises julemiddagen, der kan bestå af skinke, lutfisk og risengrød med mandel i. Juletræet tændes, og jultomten kommer med gaverne, der sommetider er forsynet med vers, som tomten læser op. Derefter danses, synges og leges omkring træet.

25. december Juldagen
Helligdag. Mange går i kirke – til jullottan. Familiesammenkomster.

26. december Annandagen
Helligdag. Familiesammenkomster, hvor man spiser julemad.

31. december Nytårsafton
Ofte almindelig selskabelighed med ens venner. Fyrværkeri.

5. januar Trettondedagsafton
Halv helligdag

6. januar Trettondedagen
Helligdag

13. januar Tjygondedagen. Knutsdagen.

 

Jul i Finland

1. december
Julekalenderen åbnes
Lillajulafton (Pikko-joulu)
Aftenen før første søndag i advent. Fejres som en “miniature-jul” med et lille juletræ, der ofte pyntes med mini-pynt, ofte kage-lys osv. Man spiser julemad (sillsalad, sillinläggninger, postejer og skinke i skiver).

Første søndag i advent
Mange går i kirke for at høre julebønnen med Hosianna. Det første lys i adventsljusstaken tændes.

Op under jul
Nogle hænger julstjärnan op i vinduet. Man laver juledekorationer, f.eks. himmeli (en uro af strå). En krans hænges op på entrédøren. Udendørs juletræ tændes. Man drikker juleglögg. Man bager, specielt bruna kakor, jultårtor (bagværk af butterdej i form af en stjerne med blommesyltetøj i).

24. december Julafton (Jouluaatto)
Julefreden “blåses ut” i Åbo kl. 12.00 og det transmitteres i radio og TV. Om formiddagen spiser man ofte risengrød med mandel i. Juletræet pyntes. Om eftermiddagen går mange i kirke og sætter lys på deres kæres grave. Julemiddagen består ofte af smörgåsbord, skinke og alle slags postejer eller af kalkun. Juletræet tændes. Gaverne uddeles. Børnene får at vide, at det er julbocken(joulupukki), der er kommet med dem. Man danser om juletræet og lytter til julesange og julemusik.

25. december Juldagen (Joulupäivä)
Helligdag. Nogle går i kirke kl. 7.00. Familiesammenkomster. Man spiser ofte lutfisk med vitsås, hvis man ikke har spist det juleaften.

31. december Nytårsafton (Uudenvuodenaatto)
Almindelig selskabelighed. Man spiser ofte knackkorv og potatissalad. I alle byer holder borgmesteren tale om natten kl. 12 en tale på det lokale rådhustorv og ønsker godt nytår . Fyrværkeri.

1. januar Nytårsdag (Uudenvuodenpäivä)
Helligdag.

6. januar Trettondagen (Loppiainen)
Efter en forordning i 1974 er det ikke helligdag mere. Den flyttes til den lørdag, der er nærmest før 6. januar. Juletræet tændes for sidste gang.

13. januar Tjugondag Knut (Nuutinpäivä)
Juletræet bæres ud efter at børnene “plyndret” det for de pepparkakor og æbler, der måtte være tilbage.

 

Jul i Norge

Tekst på vej

 

Jul i Island

Tekst på vej