Hvorfor holder vi jul?

Det er nok de færreste i Danmark, der helt kan se sig fri for at fejre jul på én eller anden måde. De fleste kæder det ganske sikkert også sammen med Jesus’ fødsel. Men ikke alle er klar over, at jul fandtes inden da. At Jesus faktisk slet ikke blev født d. 24. december. Og at julen ikke varer helt til påske.

Indhold

Yule blev til jul

Julen kommer oprindeligt fra en solhvervsfest, der hed Yule. Endnu tidligere kaldte man det en midvinterfest. Summa summarum er, at man fejrede de lysere tiders kommen. Vinteren var halvvejs igennem, dagene begyndte at blive længere og lysere. Det fejrede man med fest og lækker mad i familie og gode venners lag. I dag pynter vi i stedet op med lys i adskillelige variationer til højtiden. Alt fra gavle til flagstænger og træer bliver svøbt i lyskæder. Julen lyser i dag den mørke tid op.

Fejring af Jesus’ fødsel

Så blev Jesus født d. 24. december. Eller gjorde han? I Danmark fejrer vi julen d. 24. december, men ifølge kristendommen er det faktisk om morgenen d. 25. december, at han blev født. Nogle vil mene, at det faktisk var på et helt andet tidspunkt end i december, at det bare var praktisk at kæde kristendommen sammen med en eksisterende højtid – men ikke desto mindre er det i kristendomsundervisningen denne dag, der markerer Kristus fødsel.

Det undrer måske nogen, at vi fejrer jo jul d. 24. december og ikke d. 25. december, hvis det var her, at Jesus blev født. Vi fejrer aftenen før Jesus’ fødsel som nogle af de eneste i verden. I mange andre lande, fejres julen om morgenen d. 25. december, og her får børnene også først deres gaver. Det ser man for eksempel i Amerika og i England.

Helt grundlæggende er julen i dag altså en fejring af, at Jesus kom til verden; at Gud viste sig i menneskeform; at vi fik kristendommen. Gaverne er et symbol på de gaver, Jesus modtog af de tre vise mænd. Vi pynter op med blandt andet bukke, som var tilstede i stalden, og engle, da en engel viste sig for Joseph.

Julen varer lige til påske – eller gør den?

Når vi spæner om juletræet juleaften med hinanden og hænderne og sygner ”Nu’ det jul igen” gennem hele huset, synger vi blandt andet, at julen varer lige til påske. Helt sandt er det ikke, for julen varer nu egentlig kun til helligtrekongersdag d. 6. februar. Og selvom vi fejrer jul i hele december – og nogle endnu tidligere – starter julen med kirkebrillerne på først d. 24. december.

Vi tæller ned med advent

Forud for juleaften kommer de fire søndage i advent. Den første søndag i advent kan ligge mellem d. 27. november og d. 3. december og markerer kirkeårets nytår. De fleste danskere har en adventskrans med fire lys stående, som symboliserer hver af de fire søndage frem til jul. Førhen havde man også mindre lys, der symboliserede de seks andre dage i ugen. I dag kombinerer vi adventskransen med et kalenderlys, der tæller de 24 dage frem til juleaften.

Gaver er lig med næstekærlighed

De tre vise mænd kom med gaver til Jesusbarnet julenat. Derpå startede traditionen om at forære hinanden gaver juleaften eller julemorgen. At give gaver til dem, vi har kær, stemmer dog rigtig fint overens med hele essensen af kristendom, hvor næstekærlighed er et af omdrejningspunkterne. Det ligger i mennesket at blive glade for at modtage ting, at vores familie og venner har tænkt på os og haft lyst til at give os en gave. Det er derfor en måde at vise, at vi holder af hinanden. I takt med, at vi som samfund bliver mere og mere velhavende, bliver gaverne også større og dyrere. Det er i dag ikke unormalt, at børn får gaver for flere tusinde kroner juleaften. Før i tiden handlede det i langt højere grad om tanken bag.