Juletraditioner
Julen er oprindeligt en kristen højtid, men rigtig mange af os holder i langt højere grad jul grundet traditioner end tro. Traditioner er det, der holder sammen på os. Som folkefærd og som familier. Genkendeligheden i december giver en ro og tryghed, som de fleste holder af og værdsætter. Især børnene nyder at se frem til og glæde sig over julens mange traditioner. Her får du en oversigt.
Indhold
Adventskrans
Rundt omkring i de danske hjem pryder en krans af gran med fire lys i, der tændes i takt med, at vi runder de fire søndage op til juleaften. Oprindeligt er det et symbol på ventetiden frem til Kristi fødsel, og det er næsten samme måde, vi bruger adventskransen på i dag: vi tæller ned til juleaften.
Adventskransen er kommet til Danmark via nordtyskland. Det var folk som havde rødder i Tyskland, som var bosat i Danmark som første gang hængte dem op i danske stue. Dette skete i begyndelsen af 1900-tallet. Traditionen bredte sig til Højskolerne. I 1920’erne blev den fx indført på Askov. På dette tidspunkt var adventskransen meget almindelig i det sønderjyske, og man snakker her om en sønderjysk tradition.
Traditionen blev udbredt til hele landet omkring 1940, da blomsterforhandlere begyndte at sælge dem. De blev indført i mange hjem under besættelse, hvor man tog varmt imod en tradition med lys, i denne ellers så mørke tid.
Allerede i 1946 blev adventskransen afbilledet på julemærket, og dermed var adventskransen på meget kort tid blevet en rigsdansk tradition.
Adventsgaver/Kalendergaver
Igen tæller vi ned til jul. Vi glæder os. Især børnene. Og de får løbende en lille smagsprøve på det store gavegilde, der venter dem. Nogle børn får adventsgaver hver søndag, mens andre familier benytter små kalendergaver hver dag. Gaverne puttes enten i julesokken – måske endda af julemanden – eller gives i form af en færdigkøbt kalender med gaver.
Mandelgave
Gave til den, der juleaften finder en mandel i sin ris ala mande/rissengrød. I Danmark har man kendt til denne tradition siden det 16. årh.
Fundet af mandlen har altid været et lykkevarsel, og i dag symboliseres dette ved at man får en gave når man finder mandlen.
I risalamanden puttes én eller to hele mandler, og den heldige vinder får en gave. Traditionen tro, skal vinderne gemme mandlen og må først vise den frem, når al risalamanden er spist op.
Mistelten
En lille gren med blade og hvide bær hænges i loftet, og hvis to personer står under den på samme tid, skal de kysse. Det virker umiddelbart som en spøjs tradition, men der er faktisk en forklaring bag: I gammel tid troede man, at en mistelten havde en helbredende og frugtbar virkning. Det er denne tro på frugtbarhed, der har fulgt med op gennem tiden, og som i dag resulterer i kys under kvisten. Traditionen stammer fra den keltiske folketro, hvor mistentenen værnede mod onde ånder, og det i 18. årh. i England opstod juleskikken at tillade en mand at kysse en kvinde, der befandt sig under en ophængt mistelten. Denne tradition kom til Danmark i slutningen af det 19. århundrede.
Juleneg
Kornneg af havre, som hænges op til fuglene ved juletid. Traditionen går mindst et par hundrede år tilbage, hvor man på landet hang høstens sidste neg op, som tegn på julens komme.
Julebuk
I gammel tid var julebukken en person, der optrådte forklædt som buk i julestuer og skræmte børn og lavede løjer.
I dag er julebukken en gedebuk lavet af halm og bruges som julepynt. Julebukken af halm stammer fra Sverige
Julepynt
Lys er den første form for pynt vi kender til. I forrige århundrede satte man lysene fast med deres eget voks og en nål igennem grenen på træet. Omkring 1870 begyndte man at bruge lyseholdere.
Kagemænd og kringler hører også til noget af det ældre, senere fik man sukker- og chokoladefigurer. Marcipan figurerne kom til senere, men igen noget man kunne spise når man havde danset om juletræet.
I det 20. århundrede begyndte man med pynt af papir, kræmmerhusene var noget af det mest populære i starten, og de blev lavet i alverdens farver. Julehjerter blev der også flettet mange af, og man lavede musetrapper og guirlander.
I midten af det 20. århundrede kom også glasfigurer og kugler til, disse stammede fra Tyskland. Nu til dags er det som regel en stjerne man har på toppen af juletræet, men før i tiden, var det også almindeligt med en engle eller en stork.
Julekalender
Den første danske julekalenderen blev produceret ad Chr. Olsens Kunstforlag i 1932-1933. Det var samtidig med at adventskalendere fra England blev importeret. Der var billeder af Julemanden, trommer, juletræer etc. bag lågerne. Lige før anden verdenskrig begyndte man at producere 3-D julekalendere, som forestillede nissetog, flyvemaskiner, og efter den første rumrejse også nisseraketter. Danmarks Radio begyndte i 1962 at producere Børnenes Julekalender. En ide man havde fra Sveriges Radio, som var startet allerede i 1957. I 1977 ændrede den navn til Børnenes Ulandskalender. Nu begyndte man også at sende i radio og fjernsyn.
Efter Anden Verdenskrig blev det også almindeligt med kalendergaver. Hvor børnene fik en lille gave hver af de 24 dage frem til juleaftensdag.
Gaver
Der er lige siden middelalderen blevet givet gaver i juletiden. Børnene har i århundrede fået fx julebag eller frugt af deres forældre ved juletid. Det er først i nyere tid at omfanget af gaver er steget voldsomt. Traditionen udviklede sig kraftigt samtidig med at juletræet blev mere udbredt, og var udbredt i det meste af landet i forrige århundrede. Det er også først efter 1800 at voksne er begyndt at give gaver til hinanden. Især for børnene handler juleaften om gaverne. Gaverne fra familie og venner ligger smukt under juletræet hele aftenen, indtil det bliver tid til at danse om træet og derefter at pakke ud. I nogle familier får børnene deres gaver først, mens andre deler gaverne ud blandt alle familiemedlemmerne eller overværer en gave blive pakket op ad gangen. Der findes mange måder at gøre det på, og hver familie har sin egen tradition.
Pakkeleg
Til julefrokosterne ynder nogle at spille pakkeleg. Alle bliver bedt om at medbringe en lille pakke eller to, og så skal der ellers spilles pakkeleg. Et eller to raflebægre går på omgang. Hvis du får en 6’er, må du tage en pakke fra bordet. Runde 1 slutter, når der ikke er flere pakker tilbage. Derefter starter runde 2. En tilfældig har i al hemmelighed stillet et ur på et antal minutter, som restsen af selskabet ikke har kendskab til. Du må stjæle en pakke fra en anden, hvis du slår en 6’er, og slår du en 5’er, må du stjæle og videregive en pakke til en anden. Når tiden er gået, har du vundet de pakker, du har liggende foran dig.
Kalenderlys
En anden måde at tælle ned til juleaften på er ved hjælp af kalenderlyset. Danmark er kendt for begrebet ”hygge”, der ikke kan oversættes til andre sprog. Og traditionerne med at tælle ned til jul med stearinlys, bekræfter hyggen. For mange er det en tradition at finde naturlige materialer i skoven og sidde sammen og lave dekorationerne i dagene op til 1. december.
Julekalendere
Både DR1 og TV2 viser julekalender i TV hvert år, og de udgiver samtidig en lågekalender, der giver et lille hint om, hvad aftenens julekalenderafsnit handler om. Efterhånden er de øvrige TV-kanaler hoppet med på julekalenderbølgen, og der findes efterhånden julekalendere i alle afskygninger til alle aldersgrupper.
Derudover er det i mange familier en tradition med en chokoladejulekalender, hvor børnene hver dag får et lille stykke chokolade. Med tiden er der også kommet varianter med slik, sunde alternativer og gaver.
Julebag og konfekt
Marcipan, nougat, nødder og mørk chokolade hører sig til konfekten. Som regel serveres der både julebag og konfekt juleaften, men mange ynder at lave det som familieaktiviteter i løbet af december. Her bliver der foruden konfekten produceret alt fra klejner til brunkager, pebernødder og jødekager.
Julekort
I mange år har det været en helt fast tradition at sende en hilsen til venner og bekendte i løbet af julemåneden. Rundt omkring i de små hjem blev julekortene fra nær og fjern brugt som en del af julepynten. I vores digitale hverdag, er julekortet desværre på vej ud og bliver erstattet af en sms eller en e-mail. En del holder dog stædigt fast i den hyggelige tradition.
Julemanden
Julemanden hører sig til julen. Han findes alle steder i december måned. Han og familien deler slik ud til børnene i storcentrene, han er en fast del af juleudsmykningen både i form af pynt og belysning. Han tænder som regel juletræet på byens torv. I nogle familier kommer han også på besøg juleaften og overrasker børnene ved at have gaver med.
Juletræet
Vi har en forkærlighed for juletræer. Vi tager dem ind i stuen, pynter dem og danser om dem. Mange andre kulturer griner af os, når vi fortæller, at vi faktisk danser og synger rundt om et udsmykket træ. Det helt rigtige juletræ findes enten på torvet, hvor spejderne som regel står og sælger ud, eller også laves der en hyggelig familietur ud af det, hvor I alle fragtes ud i skoven i hestevogn, bruger en eftermiddag på at finde det perfekte træ, fælder det i samarbejde og fejrer det med varm kakao og æbleskiver.
Oppyntning
Hvis du kigger ind af vinduerne i alle de danske hjem i december, vil du finde et væld af hjerter, stjerner, nisser, bukke, engle, julemænd, ornamenter, guirlander og meget mere. Julepynt hører julen til, og vi pynter op som gale, når vi nærmer os december. Udenfor bliver der også pyntet op i alle de danske byer. ”Årets juleby” bliver sågar udnævnt hvert år. Supermarkeder og indkøbscentre gør også en dyd ud af lyskæder, juletræer, nisser og hjerter i både butikker og reklamer.
Julelys
Oppyntningen foregår ikke kun indendørs. Kører du rundt i de danske byer i december, ligner det mange steder ”Fars fede juleferie”. Det blinker og lyser fra julemænd og rensdyr. Træer, buske og flagstænger er pakket ind i lyskæder- og net. Man kan kun blive i godt humør.
Julemarkeder
Rigtig mange steder afholdes der julemarkeder i løbet af november og december. Ikke kun i Danmark, men i lige så høj grad alle andre steder, hvor der fejres jul. Især i Tyskland gøres der meget ud af julemarkederne. Som regel er det på gods og slotte, julemarkederne afholdes, men mindre markeder findes alle mulige steder.
Santa Lucia
På for eksempel skoler og plejehjem, ser man d. 13. december hvidtklædte børn med lys i hænder og hår gå optog, mens de synger den velkendte Lucia sang. Lucia var en ung kvinde med en syg mor. Hun bedte til moderens helbredelse og lovede at vie sit liv til kristendommen, såfremt moderen ville blive rask. Det blev hun. Men kristendommen var forbudt, og Lucia blev angivet som martyr. Siden da er hun blevet omtalt som en helgen, og da hendes navn betyder ”lys”, fejres hun på sin dødsdag med netop lys.
Julemiddag
For mange er julemiddagen hellig. Dén må der ikke ændres på. Julemiddagen består af and, flæskesteg, hvide kartofler, brun sauce, brunede kartofler og rødkål. Til dessert serveres der risalamande med kirsebærsauce og med en hel mandel i, der udløser en mandelgave.
Disneys juleshow
Denne tradition er for børn og barnlige sjæle. Hvert år viser DR1 Disneys juleshow til eftermiddag på juleaftensdag. Det er et gensyn med alle de gamle Disney klassikere mixet med årets nye film. Det hele er præsenteret af Jesper Fårekylling i ægte julestemning.
Julegudstjeneste
Selvom julen i høj grad handler om traditioner frem for religion, er der alligevel mange, der vælger at gå i kirke til julegudstjeneste juleaften. Her synges julesalmer, og prædiken omhandler selvfølgelig fødslen af Jesusbarnet og julen i dagens Danmark.
Julefrokost
Som om vi har ikke har spist nok i julen, toppes december med en god gang familiejulefrokoster 1. og 2. juledag, hvor der serveres de traditionelle julefrokostretter som forskellige slags sild, varm leverpostej, mørbradfad, æbleflæsk, juleskinke, fiskefilet og meget mere. Om regel serveres der også en rest risalamande med kirsebærsauce til dessert.
Mange virksomheder afholder også julefrokost for deres medarbejdere med samme menu. Firmajulefrokosterne bliver som regel holdt helt fra oktober til januar.