Sidste søndag i november eller første søndag i december, tænder vi et lys i adventskransen. Vi fortsætter med at tænde et nyt lys de næste tre søndage frem til jul. Men hvorfor gør vi egentlig det? Den korte version er, at vi tæller ned til juleaften. Eller at vi tæller ned til, at Jesusbarnet bliver født. Men hvorfor fire søndage? Og hvorfor en krans i gran?

Kirkeårets begyndelse

Den første søndag i advent er fire søndage før juleaften. Denne dag markerer kirkeårets begyndelse og fejres med gudstjeneste og lys. Lyset er gennem tiden blevet brugt som en del af fejringsritualer, da lys er tegn på noget godt. Derfor har det været helt naturligt, at lysene bruges som nedtælling. Første søndag i advent kan falde i perioden 27. november til 3. december. Ved første søndag i advent, synges i kirken adventsudgaven af ”Vær velkommen, Herrens år”. Kirken har også taget traditionen med julekransen til sig, og ved julegudstjenesterne hænger der som regel en stor adventskrans, og præsten tænder lyset eller lysene afhængigt af adventsdagen.

Hvad betyder advent?

Ordet ”advent” stammer fra det latinske udtryk ”Adventius Domini”, der betyder ”Herrens kommen”. Advent markerer altså troen på Jesusbarnets fødsel, som der tælles ned til. Inden Jesus’ fødsel var der i ugerne på til mange tegn fra Gud om, at hans søn snart ville blive født. Det er disse tegn, der i dag markeres ved at tænde lys.

Adventskrans med gran

I mange årtier har adventskransen været lavet af en halmkrans svøbt i gran med bånd og lys. Tilbage i 1839 introducerede en tysk teolog, Johann Wichern, et vognhjul som adventskrans. Herpå var monteret fire store lys, som i dag, men også et antal mindre lys, der symboliserede hverdagene frem til juleaften. På en måde var det altså en kombineret adventskrans og kalenderlys. Først i 1860 beklædte han vognhjulet med gran, som skulle symbolisere tornekronen på Jesus’ hoved ved korsfæstelsen.

Adventskransen er ikke nødvendigvis en krans

Med tiden er der kommet mere moderne udgaver, der passer lidt bedre ind i den minimalistiske og nordiske indretning. Adventskransen er nu ikke længere kun en krans, mens findes i mange forskellige former og variationer. Fællestrækket er dog stadig de fire lys.

En tysk tradition kommer til Danmark

Ligesom mange andre juletraditioner, for eksempel juletræet, stammer adventskransen i sin udformning også fra Tyskland. Først i 1940, hvor Billed-Bladet bragte en artikel om de kongeliges juletraditioner, så vi noget til adventskransen i Danmark. Den daværende dronning Alexandrine, der var gift med Kong Christian d. 10., var tysker og havde derfor taget tyske juletraditioner med sig til Danmark. I artiklen var blandt andet et billede af en adventskrans i gran med fire lys. Det blev startskuddet til adventstraditionen i Danmark.

Et symbol på lys i mørket

Kransen blev første gang offentligt set i Billed-Bladets artikel i 1940, og danskerne tog kransen til sig under besættelsen i 1940 – 1945 som et symbol på bedre tider; lys i mørket.

Adventsfaste

Skruer vi tiden et par hundrede år tilbage, fejrede man ikke søndagene i advent med gløgg og æbleskiver. Helt modsat, fastede man. Og fasten gjaldt både mad og underholdning. Troen var, at hvis man fastede, ville man værdsætte det, der kom, meget mere. Som f.eks. den store julefest med den lækre og overdådige julemiddag. Faktisk er det lidt det samme, der gør sig gældende i muslimernes Ramadan. Her faster de blandt andet for at værdsætte den mad, de ved solnedgang må spise.