Vores jul i Las Vegas

For mange casinospillere ser der ikke ud til at være den store forandring. De er lysblændede og opslugt i maskin-zonen inde i Bellagio Casino uendelige rækker af spillemaskiner. Jeg ved, at det vil tage en ambulance længere tid at finde rundt inde blandt rækkerne af blinkende spilleautomater, end det vil tage dem at nå frem til selve casinoet.

De fleste af spillemaskinerne har ikke engang hverken håndtag eller hjul længere. I stedet er matematiske algoritmer præsenteret i farverige animationer på en computerskærm. Det har gjort mulighederne for nye designs og effekter nærmest endeløse, og har gjort spillemaskinerne endnu mere afhængighedsskabende. Lysende og lydende vil ingen ende tage.

En kvinde har forklaret mig, at maskinerne fungerer på den måde, at de giver spilleren en positiv psykologisk respons selv når de kun vinder mindre beløb end den indsats de sætter ind. På den måde får de en følelse af progression, og bliver ved med at spille, i troen om at den store jackpot er lige om hjørnet.

I virkeligheden er spillemaskinerne ansvarlige for hele 70% af casinoernes indtægter. Så selvom håndtaget for længst er væk og erstattet af en touch screen, er begrebet enarmede tyveknægt stadig dækkende.

Heller ikke ved spillebordene er der meget at mærke til julen. Blikkende er intense og fokuserede. Fokuserede på rouletten, eller craps terningerne der ruller henover den grønne filt.

Jeg tænker at der findes utallige unikke skæbner her ved rouletten, craps, og blackjack bordene. Men på en måde er deres skæbne nøjagtigt den samme. En smerte, der bliver fyldt ud med adrenalinen fra spillet og den korte glæde ved hurtige gevinster.

Jo længere de spiller, jo sværere vil det blive for dem at opnå det samme sus, og jo flere penge vil de tabe. Det er svært at finde meget juleglæde i det perspektiv.

Julelys på The Strip

Selv har jeg ikke behov for at spille. Jeg har forsøgt mig med casino en enkelt gang, og har ikke umiddelbart behov for at gentage oplevelsen. Den første aften vi ankom, gik min mand dog til blackjack bordet med lidt lommepenge. Han syntes, at når nu man var i Vegas, måtte man også sætte heldet lidt på spil. Det gjorde han så, og kom faktisk ud med et par gange sine penge igen. Jeg har væddet med ham om, at han kommer til at tabe ferien igen før juleferien er ovre.

Jeg bevæger mig ud af casino hotellet og ud på The Strip med min datter i hånden. Hun har allerede vendt sig til lysene og larmen, eller også er hun bare i en slags granatchok ligesom jeg selv er. Hendes far går ved siden af med vores søn i favnen. Dagens mange oplevelser har taget pusten fra ham, og han sover. Jeg glæder mig til at gense de billeder jeg har taget af ham hvor han leger i juleudstillingen på Caesars Palace.

Vi vandrer ned af the strip, fordi talrige andre turister ligesom os selv, nogle få forhutlede mennesker der drikker direkte af sprutflasker indhyllet i brunt papir, og et virvar af taxi chauffører, gadesælgere, og selvbestaltede tour guides.

Det er 22. December 2016, men byen er åben på vid gab. Casinoer, restauranter, butikker, og shows. The show must go on. The wheels must go round. The roulette must spin.

The Strip er om end endnu mere oplyst end man kunne forestille sig. Lyset har alle slags humør. Fra lyst og lykkeligt, over diabolsk og stressende. Og i tidens anledning også lidt julet hist og her.

Kan højtiden findes der hvor man ønsker at glemme uret?

De seneste par dage har vi oplevet det meste af hvad byen har at tilbyde. De lokale siger at her er mere stille, men det er på ingen måde noget som man mærker som turist. Men er overvældet af det grandiøse, af lydene, og af den mærkelige stemning der er på måske det eneste punkt i verden, hvor man egentligt i bund og grund er ligeglad med højtider.

Tid er i det hele taget et koncept der så vidt muligt skal virke ikke eksisterende på byens casinoer. Det samme gælder velsagtens referencer til ting som familie, nærhed, og kærlighed.

Det er uden tvivl en af de mest interessante og mindeværdige jule jeg har tilbragt i Las Vegas, men det er langt fra den mest julede. Det er nærmest som om at julen drukner i neonlysene og lugten af penge, uanset hvor mange juleudstillinger og ”mall santas” de installerer på The Strip.

Juletræet på Bellagio Hotel

Vi holder juleaften på vores hotelværelse på Bellagio Hotel. Et af de eneste hoteller hvis facade reelt er julepyntet. Tjenerne har været søde at stille et lille juletræ, som vi kan lægge vores gaver ind under. Hotellets buffet har alle slags julemad (og skruet op for jule-priserne).

Vi lader børnene danse om juletræet og pakker gaver op på hotelværelset med udsigt over The Strip. Vi drikker et glas vin og går tidligt i seng. Dagen efter slapper vi af, og spadserer en tur ned til et julemarked i nærheden. Børnene har deres nye legetøj i hånden. Søde amerikanere ønsker os glædelig jul. Det er som om stemningen er meget mere afslappet i dag. Byen virker mere i sit rette element.

Dagen efter tager vi hjem. Det har været fantastisk at holde jul i Las Vegas, og ingen af os vil bytte oplevelsen for noget. Men det er heller ikke noget nogen af os ønsker at opleve igen. Måske meget  ligesom så mange andre der drages af lysene i syndens hovedstad…

Leave a Reply