Min Jul JustMe

I min familie har vi ikke noget bestemt sted vi holder jul, men vi er dog mest hos min faster og onkel og det er også der vi skal holde jul i år. For det meste får jeg juleflip i september, og det holder først op igen sådan ca. en uge før min fødselsdag i midten af januar. Jeg begynder så småt at gå mine forældre på nerverne ved at snakke om jul hele tiden…hehe. Jeg begynder at se om jeg kan snuse mig frem til hvad der kommmer i julekalender det pågældende år, og spørge om hvor vi skal holde jul og sådan. Oktober går med det samme som september sådan ca., jeg begynder at plage min mor om jeg ikke godt må få lov til at pynte op…men nej. Jeg må vente. Her i slutningen af november udveklser vi ønskesedler med dem vi er på julegaver med, og kigger i reklamer for at vise billeder af det vi ønsker os. Når det så langt om længe bliver december får jeg hvert evig eneste år en følelse af at vågne op den 1. december og tænke:er det det hele? Sjovt nok går der faktisk et stykke tid før jeg rigtig kommer i julestemning, men oppyntningen plejer som regel at muntre mig op. Så skal der hentes og pyntes juletræ, og det sker som regel lige omkring d. 22. december. Så bliver det ENDELIG juleaften og jeg sover længe, og ligger i min seng og ser TV. Omkring kl. 4 siger min mor til mig at jeg er nødt til at stå op for vi skal gå om 20 min.(vi holder næsten aldrig jul hjemme)og jeg har stadigvæk nattøj på. Okay, så står jeg op og får lige forsinket os en halv time oven i hatten. Vi kommer til vores bestemmelsessted og sidder i stuen og sakker og spiser slik og sådan. Så omkring kl. 6-7 stykker spiser vi julemiddag, jeg kan ikke helt huske hvad der kommer først, men vi får både and og flæskesteg, rødkål, brunede kartofler og ris á lá mande. Da vi så har siddet ved bordet i det der føles som en evighed bliver det danse-om-juletræet-tid. Og vi danser og danser og vælter en lavalampe her og der. Når vi så er færdige med det skal vi jo have nogle gaver, og børnene skiftes til at tage en pakke og give den til rette vedkommende. Bagefter er der kaffe og gavehygge og omkring kl.12 eller 1 kører vi så hjem til vores egen lille forstadsbolig og sover. Juledagsmorgen sms’er jeg rundt til mine venner og hører hvordan deres jul gik. Nytårsaften har vi faste mennesker at være sammen med. Igen min onkel og faster og vores fælles venner og hele bandens børn. Vi skiftes i mellem vores tre huse til at holde festen

Indsendt af: JustMe