Julestemning kan måles i din hjerne

Det er ikke alle mennesker, der nyder julen lige meget. Nogen forbinder typisk julen med hygge og nærvær, mens julen for andre er forbundet med stress og juleræs. Men et dansk forskerhold kan nu afsløre, hvor begejsteret du er for julen ved at tage et kig på din hjerne.

En gruppe danske forskere har fundet ud af, at de ved hjælp af en hjernescanning kan måle, hvor begejstret du egentlig er for julen. Så selvom de fleste af os forbinder julestemning med en mental tilstand, så efterlader den tydelige spor i din hjerne. Julestemning er altså ifølge forskningen både en mental og fysisk tilstand.

Derfor har du jul på hjernen

På Rigshospitalet er der lavet forsøg på forskellige testpersoner for se om, det egentlig er muligt at måle julesteming. Forskerholdet fandt hurtigt ud af, at julestemning faktisk kan spores via hjernescanninger, og de fandt ud af, at der kunne spores større aktivitet i venstre primære motoriske cortex. Denne del af menneskehjernen koordinerer typisk den fysiske bevægelse, hvorfor forskerne blev overrasket over, at julestemningen kunne spores i netop dette område. Man har tidligere forbundet denne hjernedel med spiritualitet og følelser, så forstået på den måde er det ikke første gang, at følelser er koblet til området i hjernen. Men julestemningen kunne desuden måles i venstre frontallap af hjernen, og aktiviteten strakte sig bagud imod parietallappen, der sidder i højre side af hjernen.

Under forsøget blev testpersonerne konfronteret med en række billeder af genstande, vi typisk forbinder med julen. Det kunne for eksempel være gran, juletræer, nisselandskaber osv.. Der kom lynhurtigt en reaktion hos de juleglade danskere, når de fik mulighed for at nærstudere nisser, juletræer og adventskranse, idet deres glæde udløste en reaktion i hjernen, som kunne måles af hjerneskanneren.

Under forsøgene brugte forskerne en kontrolgruppe, der bestod af anden etnisk herkomst end dansk, som aldrig havde holdt jul. Denne gruppe viste slet ikke aktivitet i hjernen, når de blev præsenteret for nisser, juletæer og julekalender, hvilket gør studiet endnu mere troværdigt.

Studiet giver altså en helt ny indsigt i, hvorfor nogle mennesker bare ikke bryder sig om julen.

Julen påvirker altså vores hjerne og får dopamincenteret til at gløde hos juleelskerne. Pointen er, at alle de aktiviteter vi nyder at lave, vil kunne måles i vores hjerner, præcis som julen kunne måles hos juleelskerne under forsøget. Nogle menneskers hjerner ville reagere under et spil poker, andre når de træner hårdt i fitnesscenteret eller er sammen med familien hjemme i stuen. Når vi går op i noget og nyder det, så vil det kunne måles i hjernen, fastslår den danske hjerneforsker Albert Gjedde fra Københavns Universitet fast.

Så meget tager vi typisk på i julen

Uanset om julestemning kan ses i din hjerneaktivitet eller ej, så forbinder rigtig mange mennesker julen med store mængder af fed mad. Det kan forklares med, at julen kan spores helt tilbage til vikingernes hedenske midvinterfester, der også bød på store mængder af mad. Så selvom mange af os tror, at julen er en kristen opfindelse, så går juletraditionerne altså langt forud.

I dag er vi danskerne dog enige om, at vi fejrer Jesus’ fødsel på juleaften. Det er blevet vores forklaring på, hvorfor vi pynter huset op med juleting og spiser juleand, brun sovs og brune kartofler til, at vi er ved at revne. Men sådan startede julen slet ikke.

I norden fejrede vikingerne også jul, og det var længe før, de havde hørt historien om Jesus, som blev undfanget i en stald i Bethlehem. Ordet jul stammer oprindeligt fra udtrykket at ‘Drikke Jul'. I vikingetiden var det at drikke jul en måde at ære de nordiske guder på. Det var en tradition, hvor der blev drukket og spist enorme mængder mad. Faktisk minder det utroligt meget om den type ædegilde, vores nutidige jul har udviklet sig til.

Den traditionelle julemiddag består i dag gerne af and, gås eller flæskesteg. Dertil serveres der typisk hvide kartofler, brune kartofler, brun sovs og rødkål.

I dag er det mere reglen end undtagelsen, at voksne danskere tager på i julen. En opgørelse viser, at gennemsnitsdanskeren typisk tager et halvt kilo på i julen. Det lyder måske ikke så voldsomt, men problemet er, at vi typisk ikke taber os igen, når julen er overstået. På 10 år vil hver dansker altså i gennemsnit veje 5 kilo mere, alene ved at indtage for mange kalorier i december måned.

Men det er måske ikke så mærkeligt, at vi tager så meget på henover julen. For vores forbrug af fløde stiger voldsomt i december måned. Danskerne bruger tilsammen tre millioner liter, hvilket faktisk er dobbelt så meget fløde, som vi bruger på en af årets andre månederne.  Derudover stiger vores forbrug af chokolade også i december måned. Normalt spiser vi chokolade for 84 kroner om måneden, men i december hedder det tal 131 kroner, og samtidig holder vi forbruget af frugt nede i december måned. Vores indtag af frugt falder til halvdelen af, hvad vi normalt indtager, og så nyder vi dertil at spise andesteg, flæskesteg og chips i julen, hvilket uden tvivl er med til at bidrage med de ekstra overflødige kalorier.

Skriv en kommentar